" Giv mig mit folk! "
Birgit & Ove Petersen. Norgesvej 6. DK-9670. Løgstør.
E-mail:ove.petersen@stofanet.dk; www.logstorfrikirke.dk

15 August, 2008

Kære venner og forbedere!

Guds Fred.

Ejnar Kristensen skriver:
Mandag den 23/6 kl. 8:45 startede turen mod Ungarn. Denne gang var målet Rakocziujfalu ca. 25 km øst for Szolnok, hvor der ikke findes en eneste kirke af nogen slags, så det var at bryde nyjord.
På turen derned havde vi planlagt to overnatninger for vi skulle være ved Rimocsi Bela til frokost den 25. hvor vi skulle tale om programmet for de kommende dage. Vi blev som sædvanlig modtaget med overvældende kærlighed og stor gensynsglæde. Vi var der til kl.17, hvorefter vi tog ind for at se den smukke byfornyelse der er sket i midt byen i Szolnok. Vi forsatte så turen til Törökzentmiklos, hvor vi skulle bo hos Estvân og Ibóya. Verdens bedste "hotel" kan ikke stå ikke mål med hendes kogekunst. Ja, man føler sig behandlet så godt, at jeg ikke tror at det danske kongehus får en bedre modtagelse nogen sted.
Vort program var følgende: Torsdag til lørdag kl.16 - 18 skal vi med ud og tale med folk på gader og stræder. Fra kl. 18-19 er der friluftsmøde, og siden samtaler med de nye, der var mødt frem. Vi var sjældent var færdig før kl. 20. Nogle personer gav deres liv til Jesus fra dag til dag..
Lørdag havde vi også et møde i en by der hedder Kengyel, hvor det drejede sig om personlig rådgivning og svare på spørgsmål. Siden var der igen friluftsmøde.
Søndag kl.15 var der så gudstjeneste i Szolnok, hvor der var fuldt hus og meget varmt. Herren var meget nær og virkede med kraft og åbenbarelse.
Birgit skriver: 2 år er gået siden sidste Ungarnsbesøg. Sidste år blev aflyst på grund af forskellige omstændigheder, bl.a. at lederen i Ungarn havde været ude for en togulykke. Han: Bela Rimoczi, tjener til sit underhold ved at arbejde fuldtids som lokomotivfører. Han er præst i Agape menigheden i storbyen Szolnok, ca 100 km. Øst for Budapest.
I år 2000 var Ove med i Törökzentmiklos, ca 15 km. Øst for Szolnok, hvor et ret nyfrelst ægtepar ønskede at starte menighed op.
Ca. 28 mennesker blev frelst under teltmøderne. Og flere er kommet til.
Estvân er direktør på en sukkerfabrik og Iboya er lærer.
Siden da, har de været ledere af den nye menighed i deres
by. Det er også dem der er hovedansvarlige for en lille
gruppe i Kengyel.

 

 

 

 

 


Beata tolker og Birgit taler.

Bela Rimoczi er hovedansvarlig for modermenighen,
samt en gruppe i Ørmenyes og en ret ny, voksende gruppe i Jâszalsoscentryorgy.
Nu skulle vi være med i opstarten af en ny menighed i Rakocziujfalu, syd for Szolnok. Her bor et kristent ægtepar, der ønsker at få en menighed i byen med ca. 2000 indbyggere. Der findes ingen anden kirke af nogen art her. Det blev til 3 dage med invitationer, friluftsmøder på en fint beliggende offentlig plads bag byens spisested, ved legepladsen og borgerhuset.
Szolnokkirkens dygtige lovsanger og fantastiske guitarist med hjælpere stod for lovsangen.
Ledere og andre fra kirken var med. Ove forkyndte og inviterede de lokale til at tage sig af samtaler og forbøn.
Det var fantastisk at se hvordan de, da de blev sat i gang, spredtes til gyngen på legepladsen, trappen ved borgerhuset, i stolerækkerne og hvor de så ufrelste og var i gang med samtaler og forbøn. En del tog imod Jesus som deres Frelser og Herre og nogle oplevede helbredelse.
Foreløbig starter den ny familie op med møder hver anden torsdag.

Vi oplevede på mange måder og i mange situationer, at vi vandrede i forud beredte gerninger og tingene var lagt til rette, også med løsninger på små uheld. Vi oplevede vor Himmelsk Far der havde forberedt situationerne f. eks. med, en mekaniker på rette tid og sted og en reservedel som ikke normalt ville være let at skaffe i et land, hvor biler som vores ikke normalt ses.
Turen gik rigtig godt bortset fra et par småuheld, som en knækket bærearm til højre forhjul.

 

Vi besøgte en over 90 år gammel børnelæge, som blev frelst ved Oves første besøg i år 2000. Siden da har han været trofast og vi har mødt ham på alle vore besøg. Nu var han svag og kom ikke i menigheden mere. Det var et glædeligt gensyn. To dage senere gik han hjem til Herren fyldt af fred.
Lørdag eftermiddag besøgte vi den lille gruppe i Kengyel. En vidunderlig samling med et meget mærkbart Herrens nærvær.
Beslutninger blev taget og der sket udfrielse.
Hjemmefra havde Ove forberedt at undervise om dåb i modermenigheden i Szolnok, hvor de der kan kommer ind fra udstederne. Også nogle af de nye fra den ny by var med til undervisning.
Hvad vi ikke vidste var, at Estvân og Iboyas voksne datter Edes Krisztina, der blev frelst for ca. et halvt år siden og Aròcs Sàndon, hendes ven, der blev frelst for 2-3 måneder siden, ønskede at blive døbt. Den unge mand fik lørdag formiddag undervisning af Estvân og fik gjort op med sit gamle liv. Om eftermiddagen blev Ove spurgt om han ville døbe dem. Som venner af Estvân og Iboya var det en stor glæde at sige "ja " Det blev fest med Gudstjeneste i kirken og derefter dåb i stort plasticbassin i en privat have i byen Szolnok!

Tak for forbøn gaver og jeres trofaste kærlighed til os og vore opgaver i mission til Danmark og Ungarn.
Jeres

Birgit og Ove Petersen

 

Peter og lovsanger