Giv mig mit folk!
___________________________________________________________________________
Obs. pr. 21-10-09 har vi ikke længere automatisk viderestilling af vores hjemmetelefon til vore mobiltelefoner. Vore numre er uændrede.
Fastnet: 96 66 00 54; Oves mobil: 28 57 25 54; Birgit mobil: 24 27 40 65

Løgstør 15-09-2009

Kære venner og forbedere og sponsorer!
Det er meget længe siden I har hørt fra os. Vi lever dog i bedste velgående og fortsætter med menighedsplantning.

Vi er glade for at vi har kunnet indsætte Rene` Brodersen som ledende præst i menigheden og både han og Masudi Herman vokser med opgaverne. Vi er her og er støttespillere og stadig aktive. Vi kan godt mærke vi ikke er så unge som vi var og prøver at prioritere.

Vi har haft et godt år med nye der er begyndt at komme i menigheden også et par tilflyttere og andre lokale, der ikke har haft faste kirkelige relationer.
Det er sket i forbindelse med en kampanje med Frank Gaisia i foråret, hvor vi havde nogle
rigtig gode og velsignede dage, altså også med en ny der kommer i flokken.
En anden er begyndt vat komme på grund af personlig kontakt og hjælp i dagligdagen.

I juli var 30 personer her fra menigheden til Sommer-camp i Mariager. Heraf var to unge på "kilifi-gaf". Vi har vores partytelt, hvor vi har et rigtig godt fællesskab.
Der er jo mange nydansker i menigheden. De stod selv for madlavningen og Masudi Herman klarede det flot som den daglige leder af flokken.
Festone Mubawe er nu så dygtig til dansk, at han klarede al tolkning under møderne. Det gør han også til Gudstjenesterne om søndagene. Det er en meget stor aflastning i forhold til sidste år. Mange behøver ikke tolkning mere, men der er kommet nye til, som stadig har behov.
Vi er meget taknemmelige for økonomisk støtte via wild - cards fra Pinsevækkelsen og støtte fra KIT, Kirkernes Integrationstjeneste. Det er dyrt at tage så stor en flok økonomisk svage med, som vi havde. En del betalte vi som kirke selv for.

 

 

 

 

 

Og så havde vi den glæde at 3 havde ønsket at blive døbt i Mariager. Vi havde besøg af Evangeliecentret i Farsø, der også havde en der blev døbt i fjorden af Rene` og Masudi.
Det var festdag!!

I august havde vi besøg af vor samarbejdspartnere i Ungarn, pastor Remocza Bela med hustru Illona og deres 5 børn. De boede i telte og campingvogn i vores have en uge og kørte på nogle små ture herfra. Det var deres sommerferie for i år. Bela prædikede til søndagsgudstjenesten.
Det er den familie vi støtter i menighedsplantning i Ungarn. Vi har været på besøg der mange gange og vi har hjulpet med bil til arbejdet, Bela er fuldtids togfører og præst i "fritiden" De har grupper der ligger spredt i byerne ligesom vi har.

 

 

 

 

 

Vi arbejder videre med cellegrupper, for tiden 6. De der er længst herfra er Ålestrup og Åbybro.
Her deler vi nadver med dem, da de jo ikke så let kan komme til Gudstjeneste om søndagene. I Ålestrup har vi søndagsgudstjeneste i et hjem hver anden søndag.

I denne måned har vi købt en gammel bus, så vi kan hente medlemmer til Gudstjenester. Siden januar, hvor al bustrafik over Limfjorden ved Aggersund blev nedlagt har vi måttet betale 800 kr. hver gang for at hente og bringe folk. Vi forventer bussen vil blive til megen velsignelse fremover..
Rene` har taget erhvervshørekort til bus, så han er vores chauffør. Ove har også bus kørekort, så han kan køre, når Rene` er forhindret.

 

 

 

 

 

Og så har vi haft den sorg at tre af vore venner, som vi har haft nær kontakt med i cellegruppe, pigegrupper eller på anden måde, er døde. Den yngste var en hustru og mor til 3. Hun blev 39 år. Vi er dybt taknemmelige at de alle er gået hjem til Jesus. Vi ærer deres minde og beder for de efterladte.


Tak for trofast støtte og forbøn fra jeres medarbejdere i Løgstør.
Giv mig mit Folk. Danmarksmission. Midtfjord Sparekasse. Reg.9201. Konto:0000119881. Bank giro: 73.88759842


Birgit og Ove Petersen