" Giv mig mit folk! "
Birgit & Ove Petersen. Norgesvej 6. DK-9670. Løgstør.
E-mail:ove.petersen@stofanet.dk; www.logstorfrikirke.dk

_____________________________________________________________________

2. december 2008

Kære venner og forbedere!
Guds fred!
Julen nærmer sig igen. Det er godt, at når vi fejrer jul igen år efter år, er det ikke fordi Jesus bliver født igen som en lille baby i en mere eller mindre "skøn" romantik, som vores danske jul sommetider kan give udtryk for, hvis det da ikke helt går op i business.
Men fakta er: Frelseren blev født, vandrede iblandt os mennesker, led og døde for vor skyld med proklamationen: "Det er fuldbragt!" Han opstod og lever i dag.

Vi vil på det grundlag ønske jer en velsignet advent og jul og et rigtig godt 2009. Hvad det bringer i denne på mange måder urolige tid er ikke let at vide, men vi beder om at flere mennesker må blive frelst og vokse i relationer med Jesus som deres Frelser og Herre.
Tak for jeres forbøn og støtte i året der snart er gået!

 

 

 

 

 

 

 


Masudi Herman og Clementine Bahati .......Rene`og Rossey Brodersen

Indsættelse.
For os har 2008 på mange måder været et travlt og et rigt år.
Vi har haft den store glæde at vi endelig har kunnet indsætte et lederskab. Ejnar Kristensen og Vagn Ladegaard blev den 21-09 indsat som menighedstjenere og samme dag blev Herman Masudi og Clementine Bahati indsat som præstepar med specielt ansvar for flygtningerne, som er kommet til os fra Congo, Sudan og Rwanda. Herman Masudi prædiker ca. en gang om måneden, stadig med tolk.
Den 12-10 blev Rene`og Rossey Brodersen indsat som præstepar og medforstandere sammen med Ove og mig, i en oplæringsprocess, så de kan overtage ansvar efter os, når den tid kommer.

Ove er jo blevet folkepensionist. Det betyder ikke at vi har fået mindre at gøre, snarere tværtimod.
Hver anden uge har vi cellegruppe med nadver i Åbybro for en gruppe der.
Siden sommer har vi haft Gudstjeneste hver anden søndag i Aalestrup foruden en cellegruppe der.
Nu er der netop kommet en gruppe congolesere dertil fra en flygtningelejr i Zambia.

Vi arbejder på at lave en fælles Gudstjeneste med den gruppe, der allerede er der og så nok en ny cellegruppe for dem. Det er 16 flygtninge, pinsekristne.
Vi har så 8 cellegrupper.
Flokken til Gudstjenesterne i Løgstør vokser ligeså stille. Det takker vi Herren for! Og så er der jo en masse mennesker med problemer og konflikter. Det får os til at bede meget for dem og kræver en masse tid.

Vi har stadig ikke egne lokale, men lejer os stadig ind på Løgstør gamle skole i kommunens lokaler der til daglig bliver brugt af Ældreklubben. Det er da også Ældreklubben der administrerer lokalerne.
Det blev aldrig til noget med den helt store ombygning der var på tale. Budgettet rakte ikke til og protesterne stod i kø, så det blev en revideret ugave.
Vi fortsætter med indsamlingen og håber snart at tiden er inde, så vi får et eller andet af "vort eget."

Helbredsmæssigt har vi det godt. Der er klart vi kan mærke, at vi ikke er unge mere, men vi er taknemmelige og fortsætter så længe vi oplever, det er det rigtige. Vi har nu været gift i 10 år.

Børnene har det godt. Lillian er ikke så stærk, men klarer sig godt sammen med Henrik Bo og børnene. Thomas er 16 år nu og Jasmin bliver 11 nu i januar. Hun blev jo født lige før Dorith døde.

Anna og Allan har travlt med deres arbejde og i menigheden. Victoria blev 2 år den 1. dec. Hun er en lille solstråle.

I september var vi til begravelse i Norge med Aril Edvardsen, der døde i en alder af 69 år, slidt op. Hjertet kunne ikke mere.
Han døde i Mombassa i Kenya efter en netop overstået kampanje på Zanzibar. Han havde sagt, at han gerne ville dø "med støvlerne på" og det fik han lov til.
Det er en af Oves nære venner gennem mange år, der har fuldført sit løb. Ud over årene hvor Ove var rektor i Sarons Dal på bibelskolen, har han i mange år været gæstelærer på skolen både før og efter rektortiden. Sønnen, Rune Edvardsen, er nu ansvarlig leder efter sin far.

Med disse linjer siger vi igen
Gud velsigne jer!

Ove og Birgit Petersen