Løgstør den 20-06-07
___________________________________________________________________________
Kære venner og partnere i mission til det danske folk!
Det sidste halve år har været så travlt, så vi har faktisk ikke haft tid til at dyrke kontakten til vort bagland. Vi skammer os faktisk over, at det er blevet sådan. Det må ikke ske og dog er ugerne og månederne fløjet af sted og vi er i fuld gang med sommeren! Vi har det godt, Herren velsigner og opholder os fra dag til dag! Han er bare god og hans nåde og miskundhed varer ved!
Fire dage med besøg fra Sverige!
Vi havde igen besøg af vore venner fra Gå-UT Mission fra Katrineholm. Vi havde planlagt 3 dage i Ålestrup, hvor vi havde udadvendte møder i Kantinen i Knabergården. Møderne blev holdt torsdag den 31/5 til den 2/6. Vi afsluttede med en stærk gudstjeneste søndag inden vore venner vendte hjem til Sverige igen.
Pastor Henrik Thornell var aktiv på alle fronter. Anna Thornell synger og spiller på torvet sammen med Linea og Andreas fra Gå UT Team i Sverige.
Vi besøgte 1500 hustande med invitationer og bogen " Vejen til Himmelen! af Åge Åleskjær. Vi annoncerede i ugeavisen og inviterede venner og bekendte.
Bogen " Vejen til Himmelen" af Åge Åleskjær fra Oslo, blev uddelt til alle husstande i Ålestrup.
Der var 51 pesoner inde for at høre den stærke forkyndelse. Vi havde friluftsmøde på torvet både fredag og lørdøg, med en del samtaler og bekendtgørelser om at vi var i byen disse dage. Det er tredie gang vi prøver at råbe byen op. Vi er så opmuntrede, at vi har besluttet at fortsætte med samlinger i privathjem i Ålestrup.
Birgit tolker Linea.
Rene og Rossey Brodersen og Sabina Hamann fra Løgstør Frikirke lovsynger på alle møderne. Sabina bor i Ålestrup.
Vi bad med søgende mennesker til helbredelse, og der var flere som gav til kende at de var blevet berørt af Guds kraft. Det var en stor glæde at se nye mennesker på vore møder stærkt berørt af Evangeliet. /op
Hjælp os!
Ud over menigheden og de daglige behov, har der været mange tidskrævende opgaver både i vor egen familie og med flokken, som vi er blevet betroet. Vi har virkelig brug for flere medarbejdere på alle fronter. Efter påske har vi sammen med Års Frikirke uddelt "Frikirke for Alle" til alle skoler og biblioteker i Vesthimmerlands kommune. Alle skoler der har ud over 7 klasse, Ungdomsskoler, Gymnasier, Pædagogseminarium og lignende fik et klassesæt. Eller fik hver skole et eksemplar af hæftet.
Vagn Ladegaard er blevet gift med Veronica fra Kenya. Samtidig med sit arbejde ved landbrug, ombygger han et stort hus, som hurtigt skal være klar til indflytning. Her er der lidt ekstra for alle villige hænder. Rene` og Rossey Brodersen har købt hus i Løgstør, og er nu på plads i deres dejlige bolig, kun ca. 100 meter fra os selv. Det er bønnesvar. Ejnar Kristensen har også måttet flytte og bor midlertidig hos os, inden han kan flytte ind i et lille hus i Vilsted ca. 6 km. fra Løgstør. Vor datter Lillian, har købt et rækkehus ved Vinkel, Viborg. Her har vi hjulpet med istandsættelse inden indflytning. Der var meget at gøre og vi har ved fælles hjælp nu igen Lillian og hendes familie på plads.
Vi er begyndt at samle ind til køb af en bygning til et " Multi-aktivitets hus " som Kirke. Bed også for denne sag.
Der er en lille flok herfra der tager på sommer-camp i Mariager, så for gang får vi en " Løgstørgade"Tak for jeres kærlige forbøn og for gaver til udbredelsen af evangeliet til Vest-himmerlands Kommune. Der er fremgang selv om det er hårdt arbejde.
Birgit og Ove Petersen
